DET KVINDELIGE FRIMURERIS HISTORIE Lilium kan, med en hvis ret, betegnes som en nystiftet loge, men det kvindelige frimureris historie er flere hundrede år gammel. Allerede i 1700-tallets Frankrig blev der oprettet såkaldte "loges d'adoption" (adoptionsloger), hvor mænd og kvinder på lige fod deltog i rituelle grader, der svarede til, men ikke var, det samme som frimurergraderne.
Disse tidlige adoptionsloger virkede under de regulære (dvs. mandlige) loger og havde med historikeren W. Kirk MacNultys ord "tydelig frimurerkarakter" uden at være egentlige frimurerloger. Overalt i Europa, men især i Frankrig, involverede kvinder sig i stigende grad i adoptions-frimureriet i anden halvdel af 1700-tallet, og i løbet af det 19. århundrede voksede stadig flere kvindeloger ud af mandelogerne.
Den 29. maj 1901 besluttede Grande Loge de France (Storlogen af Frankrig) formelt at anerkende det kvindelige frimureri med dannelsen af logen; "Le Libre Examen" i Paris. Men selv om storlogen allerede i 1935 opfordrede kvindelogerne til at blive selvstændige, blev de det først, med oprettelsen af Union Maconnique Féminine de France - en sammenslutning af franske kvindeloger, i 1945.
Den 22. september 1952 blev unionen omdannet til Grande Loge Féminine de France (Den Kvindelige Storloge af Frankrig), som i dag er verdens største kvindelige frimurerorganisation med over 11.500 medlemmer fordelt på 360 loger.
I begyndelsen arbejdede logerne under Grande Loge Féminine de France, populært kaldet G.L.F.F., efter det såkaldte "Rite d'adoption" (adoptionsritual), der var blevet udviklet i løbet af 1700-tallet, men dette blev afløst af Det gamle og antagne skotske ritual i 1959. I dag arbejder de fleste kvindelige loger efter det skotske ritual, selv om de også har mulighed for at arbejde inden for andre systemer, herunder det franske og det rectificerede.
Fra begyndelsen lå det G.L.F.F. på sinde at etablere kvindelige loger uden for Frankrig, hvilket bl.a. førte til dannelsen af den første loge i Belgien, nærmere bestemt i Bruxelles, den 20. april 1974. Snart fulgte yderligere tre, hhv. i Liège, Bruxelles og Charleroi. Disse fire loger opnåede selvstændighed med dannelsen af Grande Loge Féminine de Belgique (Den Kvindelige Storloge af Belgien) den 17. oktober 1981.
Den kvindelige Storloge af Belgien omfatter i dag 50 loger, heraf 2 i Danmark og 3 i USA og ca. 3.000 medlemmer og med stigende interesse fra personer, der ønsker medlemskab af en loge.
|